Emanuel Møller soldatertid:
Carlo Møller har skrevet på billedet at han har besøgt sin far på fregatten Jylland, hvor Emanuel var soldat . Carlo Møller har klippet et billedet og en beretning om fregatten Jylland Fregatten Jylland har en lang og begivenhedsrig historie, hvor til især ordet kamp knytter sig. Naturligvis fordi der er tale om et krigsskib, som bl.a. huskes for dets sejrrige indsats i søslaget mod den Østrisk-Preusiske eskadre ved Helgoland den 9. maj 1864. Fregatten var dengang ganske ny, idet den blev søsat i november 1860. Det var i en tid, hvor der var heftig kamp på meninger vedrørende sejl eller damp som fremdriftsmiddel i landets krigsskibe. Den teknologiske udvikling kom også til at betyde kamp mellem skrue og hjul samt kamp mellem træ og jern som skibsbygningsmateriale. Jyllands tilblivelse kom til at stå som et kompromis mellem sejl- og dampkrigsskibene. Den fik dampmaskine med skrue og fuld fregatrigning, men blev orlovsflådens sidste store skib, hvor træ alene var bygningsmateriale. Jyllands sidste orlogstogt gik til Vestindien i vinteren 1886-87, og i 1892 deklasseredes den til ekssercer- og kaserneskib indtil den i 1908 blev solgt til ophugning. Nu startede den kamp for bevaring, som præger skibets historie fuldstændigt gennem vort århundrede. Adskillige bevaringskomitéer blev dannet, og adskillige gange hang ophugningstruslen lavt og tungt over fregattens aldrende dæk. Billedet (med pontonbroen til højre) er fra Jyllands besøg i Aalborg i 1910. Den fungerede da som udstillingsskib med foreningen Dansk Arbejdes vandreudstilling om bord. Maskineriet var for længst blevet solgt som gammelt jern, og fregatten slæbes rundt mellem de 14 danske provinshavne den gæstede dette år. Kort efter 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 fik den privatejede krisveteran station i Nørresundby. Den blev stillet til rådighed for søværnets som radiostation, og tjente tillige som kaserneskib for en vagtstyrke på op mod et halvt hundrede landsoldater, hvis opgave var bevogtning af broerne over Limfjorden. Jylland anvendes senere som logiskib af institutionen "Provinsbørns ferieophold i København", men efter 2. Verdenskrig, i hvis sidste år den husede tyske flygtninge, var forfaldet så fremskredet, at denne funktion måtte ophøre. Den 21. september 1960 ankom Jylland pr. slæbebåd til Æbeltoft, og her fortsætter kampen for dens bevarelse. Kampen syndes ikke længere så bitter. Den prisværdige opgave har vind i sejlene, og det skyldes vel ikke alene, at Jylland både har national og kulturhistorisk værdi. Den er blevet en 1. klasses turistattraktion. (Skrevet af Kjeld Djernø) .
|
